Skoleåret 2016/2017

 

Den første skoledag
Den første skoledag er en temadag, hvor alle hold undervises af årgangens lærere/pædagoger.
Første dag møder børnehaveklassen kl. 9.00 - 14.00. De andre elever kl. 8.00 - 14.00.
Der serveres kaffe/te til forældrene i indskolingen.
 
5. årgang på Vingsted Historiske Værksted
Hvert skoleår har 5. årgang en 3-dages lejrskole med overnatning i Vingsted Historiske Værksted. Tidspunktet på året er afhængig af lodtrækningen.
 
8. årgang er på lejrskole
I august eller september har 8. årgang en 5-dages lejrskole i Danmark. 
 
Spotlight
Indskolingen deltager hvert år i september i Spotlight, som foregår i hele Vejle Kommune.
 
Temadage
Alle årgange har 10 temadage fordelt på skoleåret. På temadagene er det normale skema sløjfet, og der arbejdes tematisk evt. udenfor skolen.
 
Motionsløb
Den sidste fredag før efterårsferien deltager hele skolen i skolernes motionsløb. Bh.kl. - 4. årgang og C-ml løber traditionen tro hvert år et 8-talsløb i år i området omkring Ørvigsvejs legeplads.
Alle elever i 5. - 9. årgang cykler i år 2 x 17 km på en rundtur til bl.a. Spjarup, Vork og Oustrup.
 
Sidste skoledag før jul
Onsdag den 21. december er sidste skoledag før juleferien. Dagens program indeholder juleafslutning i kirken samt klassens rum og fællessamling med sang og musik for hele skolen.
 
Terminsprøver for 8. - 9. årgang
Terminsprøver i dansk og matematik afholdes i uge 6.
 
Temauge 10
0. - 4. årgang og 6. - 7. årgang arbejder med forskellige temaer
5. årgang arbejder med forberedelser til Naturfagsmaraton
8. årgang arbejder med skuespil, der vises til skolefesten
9. årgang fremlægger projektopgaver
 
Skolefest for hele skolen
Temauge 10 afsluttes altid med en stor skolefest fredag aften den 10. marts kl. 18 - 22 for alle skolens elever og forældre. Også tidligere elever og andre interesserede er velkomne.
 
Forårskoncert
Hvert forår afholdes en forårskoncert med skolens elever i 1. - 6. årgang som aktører. Forældre og andre interesserede er hjertelig velkommen.
 
Skriftlige prøver for 9. årgang:
I perioden 1. - 11. maj afholdes de skriftlige prøver. Se yderligere info under FSA-prøver.
De mundtlige prøver afholdes i perioden 29. maj - 19. juni 2017.

Sidste skoledag for 9. årgang:

Fredag den 24. maj er 9. årgangs sidste almindelige skoledag. 9. årgang står for underholdningen for hele skolen både ude og inde et par timer om formiddagen.

Trimiade

Torsdag den 15. juni afholdes der traditionen tro trimiade for 0. - 7. årgang.
8. årgang står for arrangementet, hvor der dystes i mange forskellige aktiviteter lige fra f.eks. støvlekast til mooncar-ringridning. Desuden er kapløbet mellem årgangene om "Den Gyldne Sko" altid en elsket tradition.
 

Sidste skoledag før sommerferien

Fredag den 23. juni er sidste skoledag med klassens rum og fælles afslutning med musik og sang for hele skolen.
Alle skolens elever får sommerferie kl. 12.30.
 
Teater- og koncertoplevelser
I løbet af skoleåret tilbydes eleverne forskellige teater- og koncertoplevelser.
 
Fællessamlinger i afdelingerne
Bh. klasserne - 2. årgang har fælles samling hver uge med sang og musik.
Mellemafdelingen og Udskolingen har en stor fællessamling hver måned med sang og musik samt forskellige andre kulturelle indslag. 
 
Sidst opdateret den 10.11.2016